Obligationer og stigende renter: sådan undgår du rentechok

Obligationer kort: hvad er det egentlig, du køber?

Obligationer lyder tørt, men de er i virkeligheden bare en ret simpel aftale: du låner penge ud, og får renter og tilbagebetaling til sidst.

I praksis betyder det, at når du køber en obligation, så gør du tre ting:

• Du låner penge til en udsteder (typisk en stat eller en virksomhed)
• Du får en rente, ofte kaldet kuponrente, hvert år eller hvert halve år
• Du får hovedstolen (det oprindelige beløb) tilbage, når obligationen udløber

Der er to nøgleting at holde styr på:

• Renten (kuponrenten): hvor meget du får udbetalt løbende
• Løbetiden: hvor længe pengene er låst i aftalen

Og så er der prisen på obligationen, også kaldet kursen. Det er her, mange bliver overraskede, når de første gang opdager, hvad der sker med obligationer, når renter stiger.

Hvorfor obligationer falder, når renter stiger: et konkret regneeksempel

Der er en lidt ubehagelig, men vigtig sandhed: obligationer er ikke bare en “opsparingskonto med ekstra skridt”. Kursen kan falde, og det gør den typisk, når markedsrenterne stiger.

Lad os tage et simpelt eksempel uden moms, skat og dikkedarer:

Forestil dig en 10-årig obligation med disse vilkår:

• Hovedstol: 1.000 kr.
• Kuponrente: 2 % om året (du får 20 kr. om året)
• Løbetid: 10 år

Da obligationen blev udstedt, lå markedsrenten også omkring 2 %. Derfor gav det god mening at købe den til kurs 100, altså 1.000 kr. Du fik 2 % i rente, og alle var nogenlunde tilfredse.

Et år senere er markedsrenten steget til 4 %. Nye obligationer bliver nu udstedt med 4 % kuponrente. De betaler altså 40 kr. om året for hver 1.000 kr. lånt.

Spørgsmålet er: hvem gider nu give 1.000 kr. for din gamle 2 % obligation, der kun betaler 20 kr. om året, når man kan købe en ny, der giver 40 kr.?

Svaret er: kun hvis prisen (kursen) falder nok til, at den gamle obligation giver omtrent samme afkast som de nye. Derfor falder kursen.

Det er hele mekanikken i én sætning: når renter stiger, skal gamle obligationer falde i pris for at være konkurrencedygtige.

Du kan sagtens eje den gamle obligation til udløb og få dine 1.000 kr. tilbage. Men hvis du kigger i din netbank undervejs, vil du se kurstab, så længe renten er højere end dengang, obligationen blev udstedt.

Duration: den praktiske måde at måle “rentefølsomhed”

Hvis du kun skal lære ét teknisk ord omkring obligationer, så er det duration. Ikke fordi du skal kunne regne den, men fordi det er din bedste tommelfingerregel for renterisiko.

Duration kan du tænke på som: hvor meget forventes kursen at bevæge sig, hvis renten ændrer sig med 1 procentpoint.

En grov, men praktisk tommelfingerregel:

• Har en obligationsfond en duration på 2, så kan du cirka forvente, at kursen falder 2 % ved en rentestigning på 1 %-point (og stiger 2 % ved et fald).
• Har den en duration på 7, så er tallet cirka 7 % i hver retning.

I virkeligheden er det mere gnidret end det, men til privat brug fungerer det rigtig fint som pejlemærke.

Det her kan du ignorere som begynder

Finansfolk kan snakke længe om “modificeret duration”, konveksitet, yieldkurver osv. Du behøver ikke det fornuftige obligations-setup.

Det, du skal fokusere på, er:

• Hvad er gennemsnitsdurationen i den obligations-ETF eller fond, du kigger på?
• Har du det ok med, at en 1 %-points rentestigning midlertidigt kan koste dig fx 5-7 % på obligationsdelen?

Tænk på duration som en slags rentefølsomheds-knap. Jo højere tal, jo mere “svinger” obligationerne med renterne. Det kan både være godt og skidt, afhængigt af hvad du vil med din portefølje.

Korte vs lange obligationer: hvornår beskytter de faktisk?

Obligationer bliver ofte solgt som stødpude mod aktier. Nogle gange fungerer det faktisk ret godt. Andre gange føles det som om stødpuden også sprang.

Forskellen ligger tit i løbetid og duration.

Korte obligationer: mindre drama, mindre sving

Korte obligationer og kortløbende obligationsfonde har typisk en lav duration. Det kan være alt fra 0,5 til 3 år.

Fordele:

• Mindre følsomhed over for rentehop
• Kurserne retter sig hurtigere, fordi obligationerne hele tiden udløber og geninvesteres til de nye højere renter
• De fungerer bedre som “parkeringsplads” i usikre perioder

Ulemper:

• Lavere forventet afkast på lang sigt end lange obligationer (hvis vi lever i en nogenlunde normal renteverden)
• Mindre kursgevinst, hvis renter falder kraftigt

Lange obligationer: store udsving, store rentebevægelser

Lange obligationer har ofte en duration på 7, 10 eller endnu mere. Det betyder, at de er meget mere følsomme, når renterne ruller op og ned.

Fordele:

• Større kursgevinstpotentiale, hvis renter falder
• Kan være et stærkt modspil til aktier i perioder med økonomisk nedtur og faldende renter

Ulemper:

• Større kurstab, når renter stiger hurtigt
• Kan føles alt andet end “sikre”, hvis du ikke bryder dig om udsving

Jeg plejer at se det lidt som valg af formation på fodboldbanen: korte obligationer er som at stille sig lavt og kompakt, mens lange obligationer er mere som en høj forsvarslinje. Det kan være effektivt, men når det går galt, så går det rigtig galt.

Kreditrisiko vs renterisiko: statsobligationer er ikke det samme som virksomhedsobligationer

Der er to hovedtyper af risiko i obligationer, du skal kende:

• Renterisiko: risikoen for at markedsrenten ændrer sig
• Kreditrisiko: risikoen for, at udsteder ikke kan eller vil betale renter og tilbagebetale lånet

Statsobligationer fra lande med stærk økonomi har typisk lav kreditrisiko. Risikoen handler mest om renter og inflation. Virksomhedsobligationer har en ekstra dimension: virksomheden kan i sidste ende gå konkurs.

Statsobligationer: relativt trygge, men ikke risikofrie

Statsobligationer i fx Danmark, Tyskland eller andre kreditstærke lande anses ofte som “sikre”. Men her er “sikker” mest i betydningen: lav sandsynlighed for decideret default.

Du kan stadig opleve:

• Kursfald, når renter stiger
• Reelt tab i købekraft, hvis inflationen er højere end renten

Virksomhedsobligationer: ekstra afkast, ekstra risiko

Virksomhedsobligationer lokker ofte med en højere rente. Det er betalingen for højere risiko.

Problemet for en privat investor er, at virksomhedsobligationer kan falde af to grunde på én gang:

• Renterne stiger (renterisiko)
• Økonomien bliver dårlig, og markedet bliver nervøs for, om virksomhederne kan betale (kreditrisiko)

Det kan i nogle perioder få virksomhedsobligationer til at opføre sig mere som “dårlige aktier” end som den rolige del af en portefølje. Hvis du vil have den klassiske aktier-obligationer-opsætning, så vælger mange at lade obligationsdelen være primært stats- og realkreditobligationer.

Inflation og obligationer: hvorfor 2022 føltes som et mareridt

2022 var det år, hvor mange investorer opdagede, at obligationer ikke altid er kedelige. Og ikke på den gode måde.

Vi fik en kombination af:

• Høj inflation
• Hurtige rentestigninger fra centralbankerne
• På forhånd meget lave renter og høje obligationskurser

Resultat: både aktier og obligationer faldt samtidig. Mange, der havde købt obligations-ETF’er for at få “stabilitet”, fik i stedet en ekstra grund til at tjekke depotet for ofte.

Inflation rammer obligationer på to måder:

• Dine fremtidige renter og tilbagebetaling er fast i kroner, men værdien i købekraft bliver udhulet
• For at bekæmpe inflationen hæver centralbankerne renterne, og så falder obligationskurserne

Det betyder, at inflation i kombination med rentestigninger er dobbelt ubehageligt for obligationsinvestorer på kort sigt. På lidt længere sigt bliver billedet dog bedre, fordi nye obligationer får højere renter, og porteføljen langsomt “opdaterer sig” til den nye virkelighed.

Jeg har skrevet mere om, hvordan makroforhold og valuta påvirker dig i artiklen om valutarisiko som dansk investor, og logikken minder faktisk en del om obligationsrisiko: du får både en prisrisiko og en løbende effekt over tid.

5 tommelfingerregler til en roligere portefølje med obligationer

Hvis du gerne vil bruge obligationer til at få en mere stabil portefølje, kan du bruge de her fem tommelfingerregler som udgangspunkt.

1. Tjek altid duration først

Find obligationsfondens eller ETF’ens gennemsnitsduration. Forestil dig så en 1 %-points rentestigning og spørg dig selv: “Er jeg ok med et midlertidigt kurstab på cirka X % på obligationsdelen?”

Hvis svaret er nej, så er fonden for lang for dig.

2. Hold obligationsdelen enkel

De fleste danske begyndere er fint tjent med brede fonde i kategorier som kort- til mellemlang løbetid og primært stats- og realkreditobligationer.

Ekstra lag som high yield, emerging markets obligationer osv. kan være spændende på papiret, men de gør det sværere at gennemskue din samlede risiko. For mange fungerer det bedre at holde obligationsdelen mere simpel, og så tage mere risiko i aktiedelen i stedet.

3. Match tidshorisont og obligationsrisiko

En klassisk lærersætning er, at din obligationsduration groft sagt ikke bør være højere end din tidshorisont for de penge.

Har du fx 3-5 års horisont, kan det være en idé at holde sig til korte eller mellemlange obligationer. Er det pensionsmidler med 25-30 år foran dig, kan det godt give mening at have en lidt længere obligationsprofil som del af en samlet langsigtet portefølje.

4. Accepter, at obligationer også kan give minus på kort sigt

Hvis du køber obligationer med forventningen om, at de aldrig må vise røde tal, bliver du nærmest garanteret skuffet. Især når renter er lave og kan stige derfra.

Pointen med obligationer er ikke at undgå alle udsving. Pointen er, at svingene typisk er mindre end i aktier, og at de i mange perioder bevæger sig nogenlunde uafhængigt af aktier.

Det kræver, at du arbejder med en fast strategi og fx regelmæssig rebalancering af din portefølje, i stedet for at panik-sælge obligationsdelen lige efter et rentechok.

5. Tænk i samlet risiko, ikke i enkeltprodukter

Det giver ikke mening at spørge “er obligationer sikre?” i sig selv. Spørgsmålet er snarere: “Hvordan påvirker den her obligationsfond min samlede porteføljerisiko?”

En obligationsfond med lav risiko kan stadig skabe problemer, hvis du i forvejen har høj gæld, svingende indkomst eller ingen nødopsparing. Det er her, kategorier som budget og økonomisk overblik spiller sammen med dine investeringsvalg.

Tjekliste før du køber en obligations-ETF

Hvis du vil have en mere passiv, ETF-baseret tilgang, kan du bruge den her tjekliste, inden du trykker “køb”. Den er inspireret af min generelle model i artiklen om hvordan man vælger en ETF, men tilpasset obligationer.

1. Hvilken type obligationer?

Tjek fordelingen:

• Statsobligationer vs virksomhedsobligationer
• Investment grade (høj kreditkvalitet) vs high yield (lavere kreditkvalitet)
• Udviklede markeder vs emerging markets

Jo mere du bevæger dig væk fra statsobligationer i solide lande og mod high yield / emerging markets, jo mere begynder obligationsdelen at minde om aktier i risiko.

2. Duration og gennemsnitlig løbetid

Find både gennemsnitsduration og gennemsnitlig løbetid. Duration er vigtigst for rentefølsomhed, men løbetiden giver et ekstra pejlemærke.

Som grov guide til en begynders portefølje:

• 0-3 år: kort, relativt lav renterisiko
• 3-7 år: mellem, moderat renterisiko
• 7+ år: lang, høj renterisiko

3. Valuta og eventuel afdækning

Investerer ETF’en i obligationer i kroner, euro eller dollars? Og er valutaen sikret (hedged) mod din hjemvaluta?

Valuta kan både øge og mindske udsvingene i din obligationsdel. Hvis du vælger obligationsdelen for stabilitet, kan det være værd at overveje om du vil minimere valutaeksponeringen her og lade aktiedelen stå for det globale udsyn.

4. Omkostninger

Omkostninger (ÅOP) er ekstra vigtige i obligationer, fordi det forventede afkast ofte er lavere end i aktier. En halv procent i årlige omkostninger æder en meget større del af dit forventede overskud.

Prøv at finde et niveau, hvor du føler, at:

• Du får en bred, fornuftig eksponering
• ÅOP ikke stikker helt af i forhold til lignende fonde

5. Hvor passer den ind i din samlede strategi?

Til sidst skal du koble det hele tilbage på din overordnede plan. Hvad er din målsætning, tidshorisont og risikovillighed?

En simpel måde at tænke det på er sådan her:

• Aktier: din motor på lang sigt
• Obligationer: din støddæmper og stabilisator

Det kan hjælpe at beslutte en fast fordeling, fx 70 % aktier / 30 % obligationer, og så bygge et setup, der er til at leve med både fagligt og mentalt. Artiklen om simple ETF-porteføljer, man faktisk gider leve med, er et godt næste skridt, hvis du vil samle det hele til en konkret plan.

Næste skridt: sådan kommer du videre uden at drukne i detaljer

Hvis du sidder og tænker “det var alligevel mange nye ord”, så er du helt normal. Obligationer er mindre intuitive end aktier for de fleste, fordi du ikke har samme “virksomhedshistorie” at hænge det op på.

Mit forslag til en konkret rækkefølge er:

1. Beslut, hvor stor en andel af din portefølje der skal være obligationer, ud fra din tidshorisont og risikotolerance.
2. Bestem, om obligationsdelen primært skal være kort eller mellemlang (tjek duration).
3. Vælg 1 simpel obligationsfond eller -ETF, der matcher det valg.
4. Sæt en plan for løbende indbetalinger og periodisk rebalancering.

Det behøver ikke være perfekt for at være godt. Det vigtigste er, at du forstår, hvorfor dine obligationer opfører sig, som de gør, når renter stiger eller falder. Så føles næste rentechok mindre som et mareridt og mere som en del af den strategi, du selv har valgt.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er kun til information og læring. Den er ikke personlig investeringsrådgivning. Dine valg bør altid tage højde for din egen økonomi, tidshorisont og risikovillighed, eventuelt sammen med en professionel rådgiver.