Tema-ETF’er, FOMO og faldende kurser: sådan beskytter du dig selv

Hvorfor tema-ETF’er føles trygge, selv om de ikke er det

Hvis du har været forbi lister som “ETF’er der hitter lige nu”, har du sikkert lagt mærke til et mønster: energi, forsvar, AI, grøn omstilling, cyber-sikkerhed. Det lyder både moderne og fornuftigt. Selvfølgelig skal verden bruge energi. Selvfølgelig fylder AI mere. Selvfølgelig skal lande bruge forsvar.

Det giver en lidt farlig ro i maven: “Det her kan da ikke gå helt galt, temaet er jo fremtiden”.

Problemet er, at en tema ETF ofte er et meget koncentreret bet forklædt som noget bredt og sikkert. Du køber ikke “hele markedet”. Du køber et smalt udsnit, hvor mange selskaber ligner hinanden, tjener penge på det samme og bliver påvirket af de samme nyheder.

En global indeksfond som typiske World- eller All-World fonde spreder din risiko på tusindvis af selskaber. En tema ETF kan i praksis være 30-70 aktier i én sektor eller ét narrativ. Det er en helt anden risikoprofil, selv om begge kaldes “ETF”.

Jeg har selv prøvet at købe en “grøn energi” ETF efter en voldsom opgang. Tre måneder senere var jeg klogere og 25 procent fattigere på den post. Temaet var stadig “fremtiden”, men prisen jeg betalte var bare for høj.

Så lad os gøre det konkret: Hvordan undgår du at købe tema ETF’er på de værste tidspunkter, drevet af FOMO?

7 spørgsmål du skal stille, før du køber en tema ETF

Det her er din anti-hype tjekliste. Hvis du ikke kan svare nogenlunde klart på de fleste af dem, er det et rødt flag.

1: Hvor koncentreret er ETF’en egentlig?

Kig på:

• Antal aktier i ETF’en
• De 10 største positioners andel af fonden

Hvis top 10 fylder 40-60 procent, er du ekstremt afhængig af få selskaber. Det kan være fint, hvis du ved det og kun bruger en lille del af din portefølje. Men det er langt fra den spredning, mange tror, de får med en ETF.

2: Er temaet i sig selv en sektor?

Mange tema ETF’er er i praksis sektor ETF’er med et smart navn. Forsvar er typisk stærkt overlap med industrisektoren. Grøn energi overlapper tit stærkt med energi- og forsyningssektoren. AI ender ofte med at være tech og kommunikationstjenester.

Er du klar til at have en stor del af dine penge i én eller to sektorer, som kan være meget cykliske? Hvis ikke, skal du holde størrelsen nede.

3: Hvor cyklisk er temaet?

Cyklicitet betyder, hvor følsomt noget er over for konjunkturer og stemning. Eksempler:

• Forsvar kan være drevet af geopolitiske spændinger. De kan gå hurtigt op, men også tabe momentum, når fokus flytter sig.
• Grøn energi kan være meget følsom over for renter, politiske tilskud og hype omkring klima.
• AI-selskaber kan blive presset hårdt, hvis vækstforventningerne bare skuffes en smule.

Jo mere cyklisk temaet er, jo mere bør du tænke det som “krydderi”, ikke hovedingrediensen i din portefølje.

4: Hvor meget er allerede prissat ind?

Her skal du ikke lave avancerede værdiansættelser. Tjek i stedet nogle simple ting:

• Har ETF’en haft ekstremt højt afkast de sidste 1-3 år?
• Er P/E eller P/S (pris i forhold til resultat eller omsætning) markant højere end verdensindeks?

Hvis et tema er steget 80 procent på 12 måneder, fordi “alle” har opdaget det, betaler du en pris, hvor meget god fremtid allerede er indregnet. Det kan stadig gå godt på lang sigt, men din rejse kan blive meget ujævn.

5: Hvor stort overlap har du med det, du allerede ejer?

Rigtig mange, der køber tema- eller sektor ETF’er, glemmer at de i forvejen ejer de største selskaber gennem deres brede fonde. Det vender vi tilbage til i et separat afsnit, for det er undervurderet vigtigt.

6: Hvad er den reelle omkostning?

Tema ETF’er er ofte dyrere end brede indeksfonde. Tjek:

• Årlige omkostninger (Omkostningsprocent/TER)
• Handelsomkostninger hos din platform

En forskel på 0,30 procentpoint om året virker lille. Over 20-30 år spiser det meget af dit afkast, især hvis ETF’en i forvejen ikke slår det brede marked stabilt.

7: Hvad er din plan, hvis ETF’en falder 30-50 procent?

Det her er måske det vigtigste spørgsmål. Forestil dig, at din forsvars- eller AI-ETF falder 40 procent over et år. Hvad gør du så?

• Har du tænkt det som et langsigtet bet og holder fast?
• Begynder du at paniksælge, fordi du egentlig troede, det var “sikkert”?

Hvis du allerede nu kan mærke, at det vil gøre dig alt for urolig, er din position sandsynligvis for stor i forhold til din risikotolerance.

Hvor stor en tema-ETF må fylde? En simpel tommelfingerregel

Jeg bliver tit spurgt: “Hvor meget må jeg lægge i fx en forsvars ETF eller AI ETF?”. Der findes ikke ét rigtigt tal, men jeg arbejder typisk med nogle simple caps.

Basen først, tema bagefter

Min egen prioritering ser nogenlunde sådan her ud:

1. Byg en base med brede indeksfonde (World/All-World, evt. lidt emerging markets).
2. Få styr på din nødopsparing og gæld.
3. Brug først derefter tema ETF’er som lille ekstra risiko.

Hvis du endnu ikke har en solid base, giver det sjældent mening at lege med smalle temaer. Her kan du med fordel starte med helt simple løsninger som i vores guide til passiv investering for begyndere.

Konkrete caps: hvor går grænsen?

Eksempel på en forsigtig tilgang:

• Max 80-90 procent i brede globale indeksfonde
• Max 10-20 procent samlet i smalle ting (enkeltaktier, sektor- og tema ETF’er)
• Max 5-10 procent i ét enkelt tema (fx forsvar eller AI)

Hvis du er ny investor eller let nervøs, vil jeg personligt ikke gå over 5 procent i et enkelt tema. 2-3 procent kan også være nok til, at du føler, du “er med”, uden at det vælter din økonomi, hvis temaet halveres.

Tidshorisont og exit-regler: hvornår skal du sælge?

Det ubehagelige ved tema-ETF’er er, at de tit bliver købt på følelser. “Folk snakker om det” eller “den hitter på Nordnet”. Så kommer spørgsmålet: Hvornår er man færdig med investeringen?

Definer din tidshorisont, før du køber

Spørg dig selv:

• Tænker du 10+ år, fordi du oprigtigt tror på temaets langsigtede udvikling?
• Eller håber du lidt på en hurtig gevinst de næste 1-3 år?

Der er ikke noget moralsk galt i et kortere bet. Men du skal være ærlig om det. Hvis din strategi i virkeligheden er “jeg sælger, når den er steget 20 procent”, så er det spekulation, ikke langsigtet investering. Det kræver en helt anden disciplin.

Lav simple exit-regler, du kan leve med

Eksempler på regler, der kan give ro i maven:

• “Jeg holder mindst 5 år, uanset støj og nyheder, med mindre jeg får brug for pengene akut.”
• “Hvis temaet vokser til mere end 10 procent af min portefølje pga. kursstigninger, nedskalerer jeg til 5-7 procent igen.”
• “Hvis jeg ikke længere forstår, hvad selskaberne i ETF’en tjener penge på, sælger jeg.”

Pointen er, at du skal beslutte reglerne, mens du er rolig. Ikke midt i et kursfald, hvor alt føles som dårlig timing.

Overlap-check: ejer du allerede temaet via World/All-World?

Det her er en af de mest oversete faldgruber. Lad os tage et konkret eksempel.

Forestil dig, at du allerede ejer en global indeksfond. Den indeholder typisk store tech- og industriselskaber, som er dybt involveret i AI, cloud, cyber-sikkerhed eller forsvar.

Når du så køber en separat AI- eller forsvar-ETF, ender du ofte med:

• De samme top-aktier én gang til
• Øget koncentration i få selskaber
• Mindre reelt nyt i porteføljen, end du tror

Sådan laver du en hurtig overlap-check

1. Find top 10 beholdninger i din brede indeksfond.

2. Find top 10 beholdninger i den tema ETF, du overvejer.

3. Tjek hvor mange, der går igen.

Hvis 3-5 af dem er de samme, får du mere vægt i de samme selskaber, ikke en helt ny eksponering. Det kan være fint, hvis du er bevidst om det. Men det skal ikke komme bag på dig.

På trendzy.dk har vi flere guides til, hvordan du bygger en simpel portefølje, hvor du undgår at gentage dig selv alt for meget.

Mini-case: sådan kigger du på en “hitter”-ETF uden at gætte på nyheder

Forestil dig, at du åbner en inspirationsliste og ser en forsvars- eller energi-ETF helt i top. Folk køber den. Afkastet det sidste år er flot. FOMO begynder at krible lidt i fingrene.

Her er en simpel 6-trins gennemgang, du kan lave på 10-15 minutter.

Trin 1: Kursgraf og historik

Kig 1, 3 og 5 år tilbage. Er stigningen meget koncentreret i de seneste 6-12 måneder? Hvis ja, er risikoen større for, at du køber sent i cyklussen.

Trin 2: Top 10 beholdninger

Er det kendte, solide selskaber, eller mange små og ukendte? Hvor stor procent fylder top 10? Over 50 procent betyder meget koncentreret risiko.

Trin 3: Sektor-fordeling

Er det i praksis én dominerende sektor? Så er det mere en sektor ETF end en bred tematik.

Trin 4: Landefordeling

Er du ekstremt eksponeret til få lande (fx kun USA eller kun Europa)? Det giver ekstra politisk og regulatorisk risiko.

Trin 5: Nøgletal og pris

Tjek P/E eller P/S for ETF’en, hvis det er tilgængeligt. Sammenlign med et globalt indeks. Betaler du markant mere, skal du være ok med den ekstra risiko.

Trin 6: Din egen portefølje

Se på din samlede portefølje efter, ikke før. Hvis du køber denne ETF for 5 procent af porteføljen, hvor stor bliver din samlede eksponering så til:

• Sektoren
• Landet
• Enkelte mega-selskaber

Hvis du ender med at have 35-40 procent af din portefølje i én sektor, vil jeg personligt stoppe op og overveje, om det er et aktivt valg, eller bare noget der er sneget sig ind gennem hype.

Alternativer: hvordan du får tema-eksponering med mindre risiko

Hvis du stadig gerne vil “spille” et tema, men uden at satse så snævert, har du nogle mere afdæmpede muligheder.

1: Brug brede indeksfonde og lad markedet gøre arbejdet

Mange megatrends ender alligevel med at fylde mere i brede indeksfonde, efterhånden som de største selskaber vokser. AI, cloud, cyber-sikkerhed og forsvarsgiganter er ofte allerede blandt top 100 i verden.

Ved bare at holde en global indeksfond vil du helt automatisk få mere eksponering til vinderne, hvis de fortsætter med at klare sig godt. Uden at du skal gætte, hvilke underleverandører eller småspillere der overlever.

2: Vælg bredere sektor ETF’er i stedet for ultra-smalle temaer

I stedet for en ekstrem snæver AI ETF kan du overveje en bredere teknologi- eller industrisektor ETF. Det giver dig stadig et “tilt” mod temaet, men med flere forskellige typer selskaber, som ikke alle er afhængige af samme enkelt trend.

3: Hold tema-andelen lav og automatiser resten

Hvis du insisterer på at have noget i en bestemt tematik, kan du kombinere det med en meget disciplineret basisstrategi:

• Fast månedlig investering i brede fonde (fritidsudgaven af en pensionsordning).
• En lille fast procentdel i tematiske ETF’er, som du ikke ændrer hele tiden.
• Årlig rebalancering, hvor du sætter andelene tilbage til din oprindelige plan.

Rebalancering tvinger dig til at købe lidt af det, der er faldet, og sælge lidt af det, der er steget for meget. Det kan være en god modgift mod FOMO og performance chasing. Vi har skrevet mere om det i vores artikel om langsigtet investeringsstrategi.

Din personlige tjekliste før næste tema-køb

Hvis jeg skal koge det ned til en hurtig praksis, du kan bruge næste gang du overvejer en tema ETF med høj puls, ser den sådan her ud:

• Har jeg allerede en solid base i brede indeksfonde?
• Hvor stor en del af min portefølje er jeg reelt villig til at tabe, hvis temaet halveres?
• Forstår jeg, hvad selskaberne i ETF’en tjener deres penge på?
• Har jeg tjekket overlap med mine nuværende fonde?
• Har jeg defineret en tidshorisont og simple exit-regler?

Hvis du ikke kan svare nogenlunde roligt på de spørgsmål, er mit bud, at du ikke er klar til at købe den ETF endnu. Og det er helt ok. Det vigtigste er ikke at være med i alle trends. Det vigtigste er, at du kan sove godt om natten og stadig investerer, også om 10-20 år.

Informationen her er generel og skal ikke ses som personlig investeringsrådgivning. Din situation, økonomi og risikovillighed kan være helt anderledes end min. Brug det som ramme til at tænke dig om, ikke som en facitliste.