Bid-ask spread: Den skjulte pris på dine handler (og 3-trins testen der redder dig)

Bid-ask spread forklaret på 30 sekunder

Forestil dig, at du står på et loppemarked.

En sælger vil gerne have 110 kr. for en trøje (ask-prisen). En køber er kun villig til at give 100 kr. (bid-prisen). Forskellen på de 100 og 110 kr. er dit bid-ask spread. Hvis du bare siger ja til sælgers pris, har du betalt 10 kr. mere end den bedste køber lige nu.

På aktier og ETF’er er det det samme. Bid er den højeste pris, som nogen vil købe til lige nu. Ask er den laveste pris, som nogen vil sælge til. Bid-ask spread er forskellen imellem de to.

Spredet er en slags friktion i markedet. Jo større spread, jo dyrere er det at handle, fordi du betaler et lille “gebyr” til markedet, hver gang du køber eller sælger.

Et hurtigt tal-eksempel

Sig at du kigger på en ETF, hvor ordrebogen siger:

• Bid: 99,80 kr.
• Ask: 100,20 kr.

Spreadet er 0,40 kr. per andel. Det svarer til 0,4 % af kursen (0,40 / 100,00 * 100).

Køber du til ask og sælger igen til bid med det samme, har du lige “mistet” 0,4 % alene i spread. Uden at markedet har bevæget sig. Det er den mekanik, du skal have øje på.

Hvorfor bid-ask spread kan gøre mere ondt end kurtagen

Mange nye investorer jagter den billigste platform og den laveste kurtage. Det giver mening. Men jeg ser tit, at folk helt overser spreadet, som i praksis kan koste mere end kurtagen på de fleste handler.

Kurtage er det gebyr, du betaler til din handelsplatform. Det står tydeligt. Spread er en skjult omkostning, for den ligger i kursen. Du får den aldrig på en kvittering.

Et konkret sammenlignings-eksempel

Forestil dig to scenarier, hvor du køber ETF’er for 10.000 kr.:

• Platform A: Kurtage 29 kr., spread ca. 0,05 %
• Platform B: Kurtage 8 kr., spread ca. 0,5 % (illikvid/niche ETF)

I kroner betyder det:

• Platform A: Kurtage 29 kr. + spread 0,05 % af 10.000 kr. = 5 kr. I alt ca. 34 kr.
• Platform B: Kurtage 8 kr. + spread 0,5 % af 10.000 kr. = 50 kr. I alt ca. 58 kr.

På papiret var B “billigst”, fordi kurtagen var lavest. I virkeligheden betaler du 70 % mere i samlede omkostninger på den enkelte handel. Og jo oftere du handler, jo dyrere bliver det her mønster.

Det er også derfor jeg generelt anbefaler, at man lærer basis om investeringens grundbegreber, før man går alt for meget op i platformernes markedsføring.

3-trins test: Sådan ser du om en aktie/ETF er dyr at handle

Her kommer den praktiske del. Du kan bruge den her lille 3-trins test, hver gang du overvejer at købe en aktie eller ETF.

Trin 1: Se spreadet i procent (ikke kun i kroner)

De fleste platforme viser bid og ask direkte i handelsvinduet. Start med at:

1. Notere bid-prisen
2. Notere ask-prisen
3. Beregne spread i procent: (ask – bid) / midterkurs * 100

Midterkursen kan du bare sætte til (bid + ask) / 2.

Eksempel: Bid 99,90 kr., ask 100,10 kr.

• Midterkurs: (99,90 + 100,10) / 2 = 100,00 kr.
• Spread: 0,20 kr. / 100,00 kr. * 100 = 0,2 %

Som tommelfingerregel til langsigtede private investorer:

• < 0,1 %: Meget snævert spread. Normalt helt fint.
• 0,1 – 0,3 %: Acceptabelt for mange ETF’er og aktier.
• 0,3 – 0,7 %: Nu skal du begynde at tænke dig om.
• > 0,7 %: Tit dyrt at handle for almindelige beløb. Vær ekstra varsom.

Det er ikke hårde grænser, men det giver dig en struktur i hovedet. Lidt som at have en taktik-tavle i omklædningsrummet, før du går på banen.

Trin 2: Tjek volumen og ordrebogen

Næste skridt er at kigge på, hvor meget der faktisk bliver handlet.

Kig efter:

• Dagens omsætning: Hvor mange kroner/andele er handlet i dag.
• Ordrebog: Hvor mange styk ligger der på bid og ask tæt på nuværende kurs.

Hvis du vil købe for 5.000 kr., og der kun ligger en ordre til salg for 1.000 kr. på den gode pris og resten ligger 1-2 % højere, så risikerer du, at en del af din handel bliver gennemført til en langt dårligere kurs.

Her er min simple huskeregel:

• Vil du handle for f.eks. 5.000-10.000 kr., så skal der gerne ligge tydeligt mere volumen i ordrebogen på de nærmeste niveauer.
• Hvis der er tyndt med ordrer, eller ordrebogen hopper i store spring, så er det et faresignal om likviditet.

Trin 3: Vælg et godt tidspunkt

Samme aktie kan have 0,05 % i spread kl. 11.30 og 0,7 % i spread kl. 17.28. Tiden på dagen betyder noget.

Generelt er spread typisk lavest, når:

• Både det lokale marked og de underliggende markeder er åbne
• Vi er midt i handelsdagen, ikke lige ved åbning eller luk

For europæiske aktier og ETF’er er det ofte mest “roligt” midt på dagen. Handler du USA-aktier via en dansk platform, kan perioden lige efter amerikansk åbning være mere hektisk og med større spreads.

Hvis du tjekker din 3-trins test og ser, at spread er højt, så overvej at vente en time eller to og kig igen. Det lyder kedeligt, men det er overraskende tit, det alene gør handelen væsentligt billigere.

Hvornår bid-ask spread typisk eksploderer

Nogle tidspunkter og situationer er næsten altid lig med større spread. Her er de klassiske scenarier.

Lige ved åbning og luk

I de første minutter efter markedet åbner, og de sidste minutter før luk, kan spreads være væsentligt bredere. Der er usikkerhed om, hvor priserne skal lande, og ordrebøgerne er ikke altid fyldt ud endnu.

Hvis du investerer langsigtet, er der sjældent nogen god grund til at handle i de første 5-15 minutter efter åbning.

Lav likviditet og små niche-produkter

Små aktier, eksotiske ETF’er og meget smalle tema-produkter har ofte lav omsætning og få aktive købere/sælgere. Det giver typisk større spread og større risiko for at blive “taget” på prisen.

Det gælder især, hvis du i forvejen kun handler for mindre beløb og gerne vil holde omkostningerne nede. Her kan det give ekstra værdi at arbejde med en konkret tjekliste til investeringer, så du ikke spontankøber en eller anden fancy ETF uden at se på likviditeten.

Nyheder, uro og “breaking” stemning

Ved store nyheder, regnskaber eller generel panik bliver kurserne mere volatile. Market makers og andre aktører udvider ofte spreadet for at beskytte sig mod hurtige prisbevægelser.

Du kan godt handle i de perioder, men du skal være ekstra opmærksom på spread og altid bruge limit-ordre, hvis likviditeten ser tynd ud.

Limit-ordre: Dit vigtigste værktøj mod dårligt spread

En limit-ordre er en ordre, hvor du selv sætter din maksimale købspris eller minimale salgspris. Det modsatte er en markedsordre, hvor du bare siger “køb/sælg til bedste pris nu”.

Ved højt spread eller lav likviditet er limit-ordre næsten et must, hvis du ikke vil risikere at betale langt over, hvad du egentlig havde i tankerne.

Sådan bruger du limit-ordre i praksis

Eksempel på køb:

• Bid: 99,80 kr.
• Ask: 100,40 kr.
• Midterkurs: ca. 100,10 kr.

Hvis du bare sender en markedsordre, køber du formentlig til 100,40 kr. eller værre, hvis din ordre er stor og “spiser” flere niveauer højere oppe.

Med en limit-ordre kan du f.eks. sætte din købsgrænse til 100,10 kr. Kommer der en sælger, der vil af med sine andele til den pris eller lavere, bliver du handlet. Gør der ikke, så sker der ingenting.

For mig personligt er standarden: Jeg bruger næsten altid limit-ordre, når jeg handler enkeltaktier eller mindre ETF’er. Til meget likvide, brede indeks-ETF’er med ultralavt spread kan en markedsordre være acceptabel, men jeg tjekker stadig lige ordrebogen først.

ETF’er, spread og åbningstider på de underliggende markeder

ETF’er har et ekstra lag, som mange glemmer: De består af en kurv af aktier eller andre værdipapirer. De aktier handler på bestemte markeder med egne åbningstider.

Hvis du handler en europæisk ETF, der investerer i asiatiske aktier midt på dagen dansk tid, så er de underliggende asiatiske markeder typisk lukkede. Det gør det sværere for market makere at prissætte ETF’en præcist, og så vokser spreadet ofte.

Derfor kan du nogle gange opleve, at:

• En Europa-ETF har snævert spread midt på dagen.
• En Asien-ETF handlet i Europa har lidt større spread i samme tidsrum.

Er du i tvivl om, hvad din ETF egentlig investerer i, så tjek faktaarket hos udbyderen eller brug tiden på at få styr på de grundlæggende forskelle mellem aktier og ETF’er. Det er tid, du får igen mange gange.

Hurtig tjekliste før du køber små eller niche-ETF’er

Hvis du overvejer en smal eller ny ETF, så brug 30-60 sekunder på den her mini-check. Det er din forsikring mod de værste spreads.

1. Tjek spread i procent: Er du over 0,5-0,7 %, så skal du have en god grund til at købe alligevel.
2. Se på omsætningen: Er der regelmæssig handel hver dag, eller står den bare stille i dagevis.
3. Kig i ordrebogen: Ligger der nok volumen tæt på midterkursen til din handelsstørrelse.
4. Vurder tidspunktet: Handler du, mens de underliggende markeder er åbne, og vi er midt på handelsdagen.
5. Brug limit-ordre: Sæt en pris, du er tryg ved, i stedet for at sende en markedsordre afsted.

Hvis to eller flere punkter i tjeklisten “skriger” rødt, så vil jeg personligt hellere vente, købe noget mere likvidt eller sætte mig ned igen med mit Excel-ark i stedet for at presse en handel igennem.

Næste skridt: Gør spread til en fast del af din rutine

Bid-ask spread lyder teknisk, men det er i praksis bare et enkelt spørgsmål: Hvor dyrt er det her papir at handle lige nu. Når du først får øje på det, er det svært at ignorere.

Mit forslag er:

• Gør din egen 3-trins test til standard, hver gang du handler.
• Brug limit-ordre som hovedregel, ikke undtagelsen.
• Sæt ekstra fokus på omkostninger, ikke kun kurtage, men også spreads og løbende produktomkostninger.

Hvis du vil arbejde mere struktureret med dine investeringer, så kan du hente inspiration i artiklerne om trin for trin strategier til investering og i de brede guides under investering for begyndere.

Og som altid: Det her er information, ikke personlig investeringsrådgivning. Du kender kun selv din økonomi, risikovillighed og tidshorisont. Min opgave er bare at give dig værktøjerne, så du ikke betaler mere til markedet, end du behøver.